Indlæg ~ Post

Pennen

Pennen ~ The Pen

English below:

“Pennen, der skriver den historie som aldrig ender, drypper sort blæk ud over papi-ret, pletterne fik det til at lige som om det var regn på en rude”.

Jeg føler mig virkeligt meget uinspireret. Jeg skrev kun de ord der dukkede op i mit hoved, men der var ingen fortsættelse. Udenfor hyler vinden og fløjter når den ramte vinduerne som ikke var tætte. Jeg kan høre træerne knage ude på gårds-pladsen. En hund gør, det lyder ud over markerne. Jeg kan høre skridt i gruset på vejen, der fører op til gården, mon det er gæster? Jeg venter ingen, så det kunne være nogen som var faret vild. Jeg rejser mig og kikker ud af vinduet men jeg kunne ikke se nogen komme hen til gården. Vejen var meget smal og var dækket af træer på hver side og jeg ville med det samme kunne se en bil eller andet mo-torkøretøj. En underlig følelse af utryghed kommer snigende. Uret i køkkenet tik-kede højere og højere og i takt med lyden af mit hjerte som dunker, i det samme lyder der ugleskrig.
Jeg forestiller mig, at dens skarpe øjne fokuserer på en lille grå kat der jagter sit bytte over en træstub og uden at tænke videre over livets cyklus tager uglen sig sammen og reflekterer over, at det er en hurtig “snack” han er ved at gå glip af.

Månen skinner klart så jeg kan se både uglen og katten.
Pludselig lyder der et skrig der flænger nattens stilhed. Uglen blev så forskrækket, at han glemte hvad han var i gang med og katten hoppede en halv meter op i luf-ten med et hvæs, pelsen på halen lignede en flaskerenser. Selvfølgelig slap byttet væk. Et skrig lyder igen, stilhed, det er som om naturen holder sit vejr.

En sagte lyd, som om ladeporten blev åbnet, og én person løb væk. Da jeg ikke kunne se helt hen til laden fordi den lå i skygge af træet, tager jeg min lommelygte der hænger ved siden af døren og løber ud i gården for at se hvad der sker. Det var intet at se på gårdspladsen, jeg løber videre over til laden og åbner porten.
Pærerne synes at være i stykker så jeg løber tilbage og henter en kasse med 3 stykker, jeg skynder mig at få skruet dem i og tænder lyset, ønskede jeg at jeg aldrig havde gjort det, for det var ikke et kønt syn der mødte mine øjne. Der lå to døde hjorte men den ene viste sig at være en ………………

~ © Mariane

This image has an empty alt attribute; its file name is MC_Div_151.png

The Pen

“The pen that writes the story that never ends drips black ink all over the paper, the stains made it look like it was raining on a pane”.I do feel much uninspired. I only wrote the words that popped into my head, but there were no continues. Outside, I hear the wind howls and whistles when it hits the windows, which were not tight. I can hear the trees creaking in the courtyard. A dog barks, it sounds it came from the far fields. I hear footsteps in the gravel on the road leading up to the courtyard, I wonder if they are guests. I am not expecting anyone, so it could be someone who got lost, I am used to people coming up the road asking for direction. I get up and look out the window, but I cannot see anyone coming to the yard. The road is very narrow and covered with trees on each side and I can immediately see a car or other motor vehicle coming up to the farm.

A strange feeling of insecurity creeps in. The clock in the kitchen ticks louder and louder and at the same time with the sound of my heart pounding. At the same time, an owl screaming.

I imagine that its sharp eyes focus on a small grey cat chasing its prey over a tree stump and without thinking further about the life cycle, the owl pulls itself together and reflects on the fact that it is a quick “snack” he is about to miss out. The moon shines brightly, so I can see both the owl and the cat. Suddenly there is a scream; it tears the silence of the night. The owl was so startled that he forgot what he was doing and the cat jumped half a meter into the air with a hiss, the fur on its tail resembling a bottle cleaner. Of course, the prey escaped.

A scream sounds again, and then silence, it is as if nature is holding its breath. A soft sound as if the charging port is opened and one person ran away. Since I could not see into the barn because it was in the shade of the tree, I take my flashlight that hangs next to the door and runs out into the yard to see what is happening. There was nothing to see in the courtyard, I run on over to the barn and open the gate. The bulbs seem to be in pieces so I run back and pick up a box of 3 pieces after I had screwed them in, and turned on the light, I wished I had never done it; it was not a pretty sight that met my eyes. There were two dead deer, but one turned out to be one…………..

~ © Mariane 

 

Thank you for your visit

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: